I det herligste forårsvejr tog vore helt egne trofaste apostlenes heste mere end 12 km byen rundt. Og der er som altid mere end rigeligt at gøre og at se på i denne overdådige by.
Når man ser byen i sit fulde flor, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan byen stort set var totalt ødelagt, da den røde hær i 1944 jog de nazistiske hære på flugt. Wien blev som Berlin delt op i 4 besættelseszoner ( en russisk, amerikansk, britisk og fransk zone). Besættelsen ophørte i maj 1955 og republikken Østrig blev oprettet med grundlovsbestemmelse om, at landet skulle være neutralt. Det blev det. Men samtidig blev byen i de kommende år et arnested for alskens spioner og andre folk med skumle hensigter.
Landet fik dog stor anerkendelse allerede i oktober1956, da det tog dig af hundredetusinder af ungarske flygtninge efter den sovjetiske invasion af Ungarn.
Genopbygningen af Wien i de samme år var en helt igennem kolossal kraftanstrengelse, hvor både stat og private spillede en mget vigtig rolle. Sammen med Marshall-pengene fra USA.
Vor dag startede med lidt arbejde. Jeg besøgte med min formandshat for alle expats vor østrigske søsterorganisation. Det blev et rigtigt godt møde. Er der to, der står sammen i fremtidens europæiske expat-politik, så er det os i ETTW og vore østrigske kolleger. De vil helt sikkert blive et af vore kommende medlemmer. Der bor ca. 500.000 østrigere uden for Østrig.
På vor videre færd kom vi forbi den stedlige ukrainske kirke. Uden for den var der lavet et nyt mindesmænke med navnene på alle de ukrainere, der er blevet dræbt under demonstrationerne i Kiev for nylig. Masser af nye blomster på stedet. Det var en rørende og meget vedkommende oplevelse.
Videre på turen så vi en ny såkaldt Ecotram. En økologisk sporvogn. Vi forestillede os, at alle passagerer hver har pedaler, så de selv kan drive sporvognen frem :-)
Vi listede også forbi den berømte Strauss statue i byparken. Og var også vejen om Musikverein. Det er herfra nytårskoncerterne kommer hvert år, mens man nedkæmper tømmermændene fra nytårsaften.
Apropos musik så var Wien også i en periode hjemsted for den kendte tysk-danske sanger Max Hansen (den lille Caruso), der gjorde verden sit besøg fra 1897-1961. Det var ham med den søde vise "Kys hinanden".
En anden vigtig forbindelse mellem Wien og Danmark var de 25.000 wienerbørn, der i årene 1919-25 kom til Danmark i tre til tolv måneder. De sultede og var ved at gå til i de elendige år efter 1. verdenskrig. Så de kom friske og velnærede hjem igen. Mange kan sikkert huske firfatteren Maria Krone, der var et af de få wienerbørn, der forblev i Danmark og ofte fortalte om det i radionen.
Efter 2. verdenskrig kom der et nyt hold på 14.000 wienerbørn til Danmark på kortere ophold.
Videre fremme på vort togt i dag besøgte vi også det berømte Nasch-markt. Her købte Liselotte røget paprika. Jeg købte en rem til at holde bukserne oppe (mine egne!) og derefter et godt glas vin for at holde humøret oppe. Der er nu ikke svært :-). Det morsomme var, at vor vin blev serveret af en bajer (fra Munchen - og med snabelskæg). Charmerende gut.
Vi fandt også andre hyggelige vandhuller undervejs - såsom en stor udendørs Biergarten til vor frokost (Fiakr-goulasch) og Cafe Weimar til en Theaterplatte sent i aften.
Det passede flot efter en skøn oplevelse i Volksoper. Fruen gav billetter til Cole Porters berømte musical Kiss Me Kate. Flot, flot opsætning. Og jeg faldt slet ikke i søvn. Det plejer jeg ellers at være god til, særligt i operaer !
Einen wunderschoen Tag har det været. Det var nu godt, at tyrkerne blev slået godt og grundigt på flugt den septemberdag i 1683, da de troede, at Wien var deres. Det var den ikke!!
I dag var den vores :-)
No comments:
Post a Comment