Vi fandt uden problemer vore rejsevenner i Wiens lufthavn. De så forbavsende friske ud, selv om de havde været oppe fra midt på natten. Og sørme om ikke d er er en deltager, jeg kender fra meget gamle dage, nemlig fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1972-73. Han råbte mig straks an på munter vis! Og mindedes hyggelige stunder fra dengang. Han hedder Kristian Langer og er revisor i Løgstør. En anden deltager er fra Vejle Stadsarkiv, så ham kender Claus nok. Henrik Nedergaard Olsen. En enkelt kvindelig deltager fra Frederiksberg dukkede aldrig op, så hun er overført til kategorien Mystik. Vor hyggelige og dygtige rejseleder Klaus Bjerre har godt styr på os alle. Vi fandt også hurtigt ud af, at vi har trådt vore studentersko sammen i Aarhus og har adskillige fælles venner. Klaus skullr egenlig have været med på Johannes tut for historielærere til Baltikum i disse dage. Men måtte så tage til takke ned os :-)
Vi havde en fin flyvetur med Austrian ned over Beograd til Tirana. I det flotteste forårsvejr. Her blev vi mødt af vor alletiders albanske guide Klemi, der skal følge os på hele turen. Ham fik vi en superinteressant snak med over en kop albansk vin. Han har fra 1993 været seks år i Illinois i USA, så hun taler flydende amerikansk.
Vort hotel midt i Tirana et supermoderne 1 år gammelt ig hedder Villa Alba.
Inden vi nåede så langt besøgte vi Nationalmuseet og fik Albaniens historie fra de illyriske tider til i dag på en times tid. Flot gået. Jeg var mest interesseret o den kommunistiske tid. Magen til forbryder skal man lede llnge efter. Men efter kommunismens fald er ingen blevet straffet. De der stadig lever går frit omkring. Er det godt eller skidt, kan man godt spørge?
Byen er livlig og noget rodet.
I aften fik vi en fantastisk godt albansk måltid. Det var noget vore sultne maver syntes gevaldigt godt om!
No comments:
Post a Comment